fredag den 4. december 2015

Milano

Min mand og jeg var i weekenden på en forlænget weekend til Milano. Vi tog afsted torsdag aften efter arbejde og hjem igen sent søndag aften (så mandag var lidt hård).

Vi valgte et hotel tæt på deres hovedbanegård, da vi vidste vi ville ankomme med bus til stationen om aften og skulle afsted derfra om søndagen, så for at gøre det lettere for os selv ang. Transport, fandt vi et hotel i det område.

Vi skulle flyve til Bergamo lufthavnen, som ligger ca. 45. Min med bus uden for Milano. Der kører busser hele døgnet fra lufthavnen til hovedbanegården. Man kan bestille billetter hjemmefra eller købe dem ved bussen. De koster 5 euro pr. Stk.

Vi skulle bo på hotel Maroni, et lækker 4 stjernet hotel, med en lille fransk altan til en gårdhave, god (gratis) morgenmad og en god placering.

Vi nåede ikke noget torsdag da vi ankom klokken 00.30 så vi skyndte os i seng, så vi var klar til den helt store sightseeing dag om fredagen.


Vi startede med, at gå op og se Hovedbanegården i dagslys. Den er bygget i 1930erne og designet af Mossolini him self – det fascistiske storhedsvanvid lyser meget godt igennem i designet. Men smuk er den også.


Vi havde bestilt billet til Leonardo Da Vincis ”Sidste nadver” klokken 9.30. jeg vil råder jer til, hvis I ønsker at se dette ikoniske maleri, at bestille billet hjemmefra, da der hurtigt sælges ud og man vil gå glip af dette. Man kan kun komme ind på det tidspunkt man har bestilt. Man skal igennem to særlige rum, som nærmest ”renser” en (uden man dog mærker dette) for støv og fugt, og derefter træder man ind i munkenes gamle spisesal, hvor ”Den sidste nadver” hænger på endevæggen. Man følges med en guide derind som fortæller om billedet i ca. 10-15 min. Man må ikke tage billeder – og der hersker nærmest en højtidlig stemning derinde. Guiden er dygtig til at fortæller om billedet, hvordan det er malet, teknikken, historien og giver en spændende analyse. Kirken, som hører til munkesalen blev bombet under 2. Verdenskrig og det meste gik tabt, men dette vægmaleri blev skånet – heldigt for os, som nu kan nyde dette mesterværk lidt endnu.






Her efter gik vi lidt rundt og nød en kaffe (laver uden tvivl den bedste kaffe i Italien – vi drak en på Chic &Gu) nød solens varme og de smukke huse.






Vi gik hen mod Castello Sforzesco – et slot som gennem historien har virket som en beskyttelses borg, som skulle beskytte dem mod romerne, dog er murerne rundt om byen faldet, det står brudstykker rundt om i byen som man kan se. I dag fungerer slottet/borgen som et museum.
Hvis vi havde haft mere tid, ville jeg gerne have set de udstillinger de havde med Michelangelo og Da vinci,men tiden var knap, så dette måtte vi vælge fra.







Her fra er man tæt på et af de hyggelige områder i Milano ; Brera. Her er smukke huse med skodder med alverdens farver, blomsterkasser ved vinduerne, julelys i gaderne, hyggelige butikker med alt hvad hjertet kunne ønske, hyggelige kaffebar og gode spisesteder og små snoede gader.






Her valgte vi at spise en hurtigt snack da vi havde været tidligt oppe. Det gjorde vi på Obica. En moderne cafe med et lækker udvalg af kager, kaffe, små anretninger til frokost som sandwich, toast og suppe. Andre gode spisesteder kan du finde på Fiori Chiari.







Herefter fortsatte vi til Pizzia Scale hvor du kan se Milanos operahus samt en statue inde på pladsens midte som skal forestille Leonardo da Vinci. Derfra kan du gå over til den overdækkede shopping arkade (Dolce scala) Som har det smukkeste glasloft, smukke mosaikker og mønstre i gulvet. Der er mange exklusive modebutikker som Prada, Gucci, Louis Vuitton mm.  Hvis du finder mønstret med tyreren i gulvet, skal du stille dig ind i midten og dreje rundt om dig selv mens du ønsker. Der er ligefrem kø til dette.







Når man kommer ud på den anden side, mødes man af den smukke gotiske kirke – Milano domkirke. Du kan købe billetter på kirkens venstre side. Den er fantastisk smuk og særligt med en blå vinter himmel som baggrund, som fik den hvide farve til at stå smukt i kontrast.





Domkirkepladsen er fyldt med turister som tager selfies med kirken som baggrund og er også om kredset af smukke bygninger.



Efter et besøg i Domkirken var det til til frokost. Vi havde en lille liste over mad vi gerne ville spise mens vi var der, på den liste stod selvfølgelig pizza. Dem fandt vi hos Pizzeria Del Ticinese som var en typisk italiensk restaurant. Der duftede dejligt af brænde når man kom ind fra stenovnen, hvor i de bagte pizzaerne. Der var tunge, solide træborde og stole og en stor købmanddisk fyldt med tomater på dåse, brødstik og vin som gav en hyggelig stemning til stedet. Betjeningen var venlig og pizzaerne velsmagende. De var tynde, sprøde og enkle men meget delikate.




Vi sluttede vi af med endnu en ting på listen  - is på Le Colonne Gelateria

En kort gåtur her fra ligger Columno De San Loranzo med romerske søjler som er tilbage fra en kirke fra romertiden.




Nu var solen ved at gå ned og vi gik hen mod mit ynglings område i Milano; Navigil. Som dannede ramme om en kanal med hyggelige huse, butikker, bar og gode spisesteder – det kunne på en måde godt minde og Christianshavn, dog ikke så turistpræget da vi kom uden for sæsonen. Her gik vi og kiggede på alle de fine og sjove forretninger. Vi gik og læste menukort og prøvede at beslutte os for et sted at spise om aften.




Mens vi ventede på sulten fik vi lidt cocktails på førstLuca e Andrea



Så Santa Maria delle Grazie al Naviglio kirken


Vi nåede lige en ekstra drink på på Twist on Classic hvor du skal prøve Pink Lemonade – det er en rigtig hyggelig bar med små røde læder sofaer langs vinduet, små træborde og forskelligt mix af stole og lænestole. Baren er i mørk træ og skaber en god baggrund. Der er et godt udvalg af drinks og det er muligt at købe nogle små snacks, som man kan nyde med sin drinks. Det er noget næsten alle bar har – nogle en helt buffe med små snack, som man kan spise mens man drikker en lækker drink. Og et ekstra plus er – Twist on Classic spillede fantastisk musik



Aftensmaden blev indtaget på Bella River, vi fik bruchetta, og Risotto med safran og Osso Buco – en ret næsten alle spise steder i Milano byder på. Det er en af de mange forskelle på det nordloge og det sydlige italienske køkken. De udvalg som man fandt på menuen er meget anderledes end det vi spiste i Rom.




Dernæst var vi trætte og hoppede på en sporvogn hjem.




Lørdag startede med at vi tog ud til kirken Basilica Di Sant Ambrogio, en smuk, gammel, romersk kirke.  








Ligeoverfor finde du et stykke af bymueren som har skulle beskytte byen



og overfor der ligger cafeen Carducci, hvor jeg fik en varm kakao  - Milano style (aka chokoladesovs med flødeskum og kanel).



Vi gik tilbage til Brera hvor vi fandt et supermarked (Simply Market) hvor vi købt lidt pasta, trøffelolie, trøffelpasta og olie og kaffe som vi ville have med hjem.

Ikke langt derfra ligger San Maurizio Al monastero Maggior. Man kan vælge at besøge museet som er et arkæologisk museum, det gjorde vi, da vi gerne ville se hvad der var tilbage af borgen som var fra romertiden.



 Man kan også vælge blot at besøge klosteret hvor nonnernes sal er noget af det smukkeste jeg længe har set og malet af Leonardo Da Vincis lærling.



Det var tid til frokost, den spiste vi på: Anema e Cozze som var moderne, rustik ligende restaurant, med kobberør i loftet, solide borde, rå stenmure osv. De havde en masse lækker fisk på menuen, men jeg var hugged på en pastaret og fik frisklavet pasta med bagte cherrytomater, frist basilikum og ricottaost. Til forret havde vi fået bruchetta med den lækreste, friske og cremet bøf mozzarella.




Da maverne var fyldte var det tid til at røre fødderne, vi fik gennem Berea, til Domkirken, over pladsen og hen til Milanos universitet – som skulle have dannet vægge om en del af Leonardo da Vinci´arbejde. Det er en smuk bygning, særligt når eftermiddagssolen landede på de røde sten. Indenfor er der en smuk grådhave.



5 min, herfra ligger Basilica S. Stefano



og ved siden af den ligger Santuario Di S. Bernardino Alle Ossa – som har et mindre kapel, hvor væggene er dekureret af skelletter – der skulle have ligget en gammel kirkegård i området, og da den blev for fuld, valgte man at grave dem op – og bruge dem som ”pynt” i kirken, det er frygtelig morbidt og samtidig, vild fascinerende.





Solen var nu ved at gå ned og vi bevæggede os til Navigil hvor vi tog på Al Coccio  - en bar
Om aften spise vi på Osteria Luca & Andrea.





Søndag morgen stod i antikmarkeds tegn. I Navigil har de den sidste søndag i mdr. Et kampe marked med over 400 stande. Det var så vildt hvad de solgte. Åg hvor jeg ville ønske jeg havde været i bil og kunne have slæbt med hjem af dåser, møbler, træstole, fade, lamper osv. Det var så overvældende. Priserne var høje, men ikke så høje som herhjemme. Jeg fik nogle smukke ting med hjem. Som vises her på billederne – og til goder priser.









Vi bruge 4-5 timer på at kigge at gå langs kanalerne og udvælge, hvad vi ville købe med hjem inden vi sluttede af med en frokost på Luca e Andrea, som også vi havde besøgt for drinks tidligere. Vi fandt en plet udenfor i solen, som bagte så dejligt. Vi ville indtage så meget af dette inden vi skulle hjem til vampyrvejr som min mand kalder det i Danmark når det er vinter og solen ikke viser sig. Vi fik risotto Milano style), salat, pasta og ikke mindst, den lækkerste dessertJ




Dette var vores sidste måltid i Milano, herefter var det tilbage til hotellet, bussen til lufthavenen, og så sluttede vi lige af med at skulle lande mit i Stormen Gorm…………

Milano er den perfekte by for en forlænget weekend. Havde vi haft mere tid, ville jeg gerne have set nogle de kunst/historie museerne som byen har. Eller tage toget op til Como som er dette skulle naturområde ved de mange søer. Det må vi gøre næste gang.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar