mandag den 4. januar 2016

dag 4. i Lyon - Frankrig


Vi er nået til dag 4, som begyndte med en tur til museet for den franske modstandsbevægelse. Både min mand og jeg er meget historie interesseret, gudskelov, så ingen af os føler vi spilder tiden på den slags museer. Desværre er hele museet kun på fransk, så man får stukket en oversættelsesmappe i hånden på engelsk, som kan gøre besøget en smule mere forståeligt. Jeg får min mand til at læse og forklare, så jeg blot kan kigge på billeder. Museet er indrettet i en bygning, som før har været et hospital og som senere blev hovedkvarter for Gestapo - og hjemsted for  Klaus Barbie, slagteren af Lyon som han er kendt som.
Det er et museum som fortæller historien om den modstand som den franske befolkning tyede til efter de måtte overgive sig til Tyskland under 2. verdenskrig. Om deres operationer og taktik og med fokus på Jean Moulin, tidligere borgmester af Lyon, som tilsidst virkede som modstandsbevægelsens leder. Han blev desværre forrådet af en af sine egne og dragt til denne bygning, hvor Klaus Barbie personligt torturede ham  - dog gav han ingen informationer fra sig. Han døde på vejr til en kz lejer. han anses som en stor helt i den franske historie når man snakker 2. verdenskrig.





Jeg elsker Hemingway  - elsker alt ved ham, hans personlighed, hans historier og personlige eventyr. Derfor ville jeg også gerne spise på Brasserie Georges, som er en gammel beværtning fra 1836, hvor ikke blot Hemingway spiste og festede når han var i Lyon, men hvor også edith Piaf har spist - der måtte jeg hen. Stedet er fantastisk smukt. En stor salon, med røde gulvtæpper, lysekroner og tjenere bærende på store sølvfadde. Stedet er kendt for sin historie, fornemme atmodfære og ikke mindst sin mad - den slags kender alle åbenbart til i Lyon (naiv som jeg er) tror jeg vi sagtens kan komme ind fra gaden og få et bord - vi skal vente en time får vi af vide.


Hvis det ikke var fordi vi havde skippet morgenmaden og klokken nu var 14.00 havde vi ventet, men den tomme mave sagde nej og vi søgte videre ind mod centrum af byen igen og måtte stille os tilfreds med en Burger da alle andre spisesteder i området havde lukket for frokost kl 15.00. Sådan er det i Lyon, Køkkenet lukker mellem 14-15 for frokost og åbner igen til aften. Så vi spiste en burger på Leon De b - en belgisk restaurant, med et meget moderne og industrielt look, hvor du kan spise alle de pommes du ønsker:-)


Efter frokost fandt vi Basiliqe saint Martin DÁinay - en klosterkirke, som er det eneste tilbageværende fra et tidligere indflydelsesriget Benediktnerkloster. kirken blev indviet i tidernes morgen af Pave Pascalis og er et perfekt eks. på romersk arkitektur fra 1100 tallet.


Vi sluttede af med, at tage en tur på Gadagne - Lyons bymuseum, som fortæller byens historie fra dens rødder i romerriget og op til den franske revolution. Museet er beliggende i en villa/byhus som en gang var ejet af en bankmand fra Firenze, der var en del af Gadagne familien. Rummene er i sig selv værd at besøge museet for, det er fantastisk smukke. Lyon har en spændende historie og og igennem den, kan man blive lidt klogere på fransk historie - så et besøg værd af mange årsager.





Eftersom vi havde spist en sen frokost, nøjes vi med øl og tapas hos The Beers

Bagefter købte en vi en flaske vin og tog op til Notre dame de Fourviere og nød udsigten over byen og alle de smukke bygninger og lysene. Vi gik også en tur ind i kirken igen, blot for at se den endnu en gang. Dette overflødighedshorn af en kirke. Den er så overvældende og om aften, når solen ikke længere strømmer ind af vinduerne, kommer farverne og mosaikkerne virkelig til deres ret. Mosaikker som fortæller nedslag i Fransk historie, som fx historien og Joan of Arc

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar