søndag den 8. januar 2017

Nytår i Porto - en guide i dagbogsform

Porto - dag 1

Vi har de sidste par år, nydt at rejse væk efter juledagene er veloverstået og dermed holde nytår udenfor Danmark. Vi har holdt nytår i bl.a. Rom, Lyon og nu i Porto. Vi tænker, at det nok er en tradition, som vi vil forsøge at opretholde så længe det er muligt for os.

Da vi var i Lissabon sidste år, forelskede vi os fuldstændig i Portugal og besluttede, at dette smukke land, ved lejlighed, skulle udforskes noget mere. Vi har en lang liste over steder vi gerne vil besøge i landet, og Porto var en af byerne.

Vi rejste onsdag den 28 december og var hjemme igen den 1. januar og havde dermed 4 hele dage når man regner rejsetiden fra, vil mene, at 4 hele dage er en ret god potion dage at opleve Porto i, man kan selvfølgelig altid bruge flere dage, i så fald ville man kunne leje en bil og komme lidt ud af byen og rundt til de mange små byerne i nord og vingårdene.

Der er desværre ingen direkte fly til Porto fra Kastrup - endnu - så vi skulle mellemlande i Munchen, og på den måde, bliver rejsetiden tæt på de 5-6 timer. Men med en metrolinje som kører direkte fra lufthavnen til Portos hovedbanegård på 40 min, er man hurtigt inde i centrum.
Vi havde fundet et hotel lidt nord for centrum, på et lille slot som nu fungerede som Hotel. Det lå tæt ved både metrostation, gå afstand til centrum og med de fornødenheder man vil skulle bruge.

Vores Hotelværelse lå i tilbygningen, længst ude ved haven, så vi nærmest følte vi altid var helt for os selv og med den smukkeste sol op og nedgang. Værelserne var store, rene og lækre


Hotellets lille private kapel

Udsigten var vores værelse

Morgenmaden var med i prisen og blev spist i de smukke omgivelser på "slottet"


Efter vi havde tjekket ind, skyndte vi os ud i byen, man ville kunne gå til centrum på omk. 15 min eller tage en metro to stop, vi valgte at gå så vi kunne snuse rundt i vores nye "kvarter" og danne os et overblik over hvor vi var og nyde de smukke omgivelser.




Vi bevægede os ned mod vandet til  - gik gennem Rua Das Flores, smukke bygninger, fyldt med turister dog, butikker til alle sider og lækre spisesteder


Vi nåede til sidst ned til Douro floden, hvor vi spise noget tapas på "Wine Quay Bar " - her kan man sidde nogle meter over gaderne, med den mest fantastiske udsigt til Dom Luis broen og de mange smukke parkhuse på den anden side af floden. Kommer man om eftermiddagen, er havmågerne en smule aggressive, så med sin lækre tapas får man en plastik ugle og en vandpistol så man kan holde mågerne på afstand, man må ikke være uopmærksom for længe, bordet ved siden af mistede deres parmaskinke på den konto.



Rose portvin

Uglen Torben, vandpistol og lækker tapas
Vi blev mest i dette område i løbet af dagen, gik lidt på afveje, ned af de mange smukke gader, sad på en bænk og blot studerede mennesker som vi elsker. Vores første indtryk f byen var positiv. Den er ikke så farverig som Lissabon, men virker mere intim, Menneskene der er søde, hjælpsom og meget imødekommende.







 Porto - dag 2

Vi havde valgt at benytte os af den morgenmad som hotellet serveret. Den var ikke prægende men havde alt man havde brug for. Æg, bacon, pølser, champignon, pålæg, ost, frugt, brød og en hel masse kage.

Vågnede op til dette hver morgen

Spiste morgenmad her - sammen med Hotellets kat, Camille

Vi havde besluttet hjemmefra, at vi (jeg) ikke skulle over- planlægge denne ferie. At det ikke handlede om at se alt på "listen", men bare komme ned i gear, være sammen, gøre som vi havde lyst til og rent faktisk føle vi var på ferie. Vi tonser som ofte rundt når vi er på ferie, går små 25 kilometer hver dag, ser alt vi overhovedet kan og kommer ofte helt smadret hjem. Det har sine fordele, men får oplevet en masse, set en masse, og det er nok ofte sådan vi er når vi er på ferie, men denne gang skulle det være anderledes. Derfor besluttede vi også først om morgen, hvad vi havde lyst til som det første og tog det så ellers som det kom.

Dagen startede med en tur fordi byens rådhusplads som ligger i Baixa kvarteret som er Portos centrum og historiske område som nu er på Unescos liste.
                                               

vi måtte også fordi denne skønhed af en kirke; Capela das Almas som ligger ved shoppinggaden Sta- Catarina



Det næste stop var den berygtede og berømte boghandel "Livraria Lello & Irmao" som Harry Potter moderen gjorde berømt, eftersom denne smukke butik har været til stor inspiration for bøgerne, og med god grund. Den er efterhånden blevet noget af et tilløbsstykke, så for at mindste menneskemængden, så man også rent faktisk har mulighed for at kigge på de mange bøger som stedet sælger og ikke kun lade sig fotografere på den smukke vindeltrappe med de mange gyldne træudskæringer, skal man nu købe en billet til butikken, køber man så til gengæld en bog, trækker de billettern fra i prisen. Der er bøger på mange andre sprog end lige portugisisk, og til fornuftige priser
                                                 




Ikke langt herfra, ligger der to smukke kirker, den første er Igreja & Torre dos clerigos, som er bygget i 1700 tallet, kirken er uden tvivl smuk i sin runde form, dog er det kirkens tårn, som er tilløbsstykket. Det er byens højeste bygning, og da kirken i forvejen ligger på en bakke, kommer man en del op over byens tage  og kan dermed få et smuk udsyn over byen. Desværre var der over en times ventetid på at springe de 225 trin op i tårnet, så vi måtte nøjes med kirken, og gennem panormaudsigten til en anden gang.



Tæt ved boghandleren, ligger den smukke plads med kirken Santa Clara - som er bygget i renæssance stil og dækket med den smukkeste udsmykning på facaden. Der er også, lidt derfra et kloster der hedder Santa Clara, det vender jeg tilbage til



Der efter gik der tid med endnu en gang, at lade sig styrer af, hvor gaderne så smukkest ud










Turens mest lækre tapas spiste vi denne dag til frokost. I en lille sidegade ligger "All in Porto" en vin /delikatesse forrentning, med sælger alt hvad hjertet kan begære, men som også har plads til, at man kan spise noget frokost. Det er så hyggeligt, de som har forretningen arbejder der selv og vil gerne fortælle om de forskellige vine og man føler sig øjeblikkeligt velkommen. Vi bestilte den store tapas tallerken, hvor man fik lidt af det hele og smagte på lidt forskelligt portvin, der manglede ingenting og de priser som der er i Portugal, er dette et fund.


Sidste stop denne dag med Portos smukke banegård "Estacao de sao Bento" som er fyldt med de smukkeste blå og hvide billedfriser som Portugal er så kendt for. De 20.000 friser fortæller om byens og landets historie. På den anden side er er det smukkeste farvet glas i de store vinduspartier, så kommer man om eftermiddagen, hvor stoler er ved at gå ned, kan må tage nogle smukke billeder



Porto - dag 3

Denne dag startede med en tur til Sé katedralen, som ligger hævet over byen og hvor man derfra kan få en smuk udsigt over byen. Det er en fæstning fra 1100 tallet, som sammen med klostergården er meget smukt velbevaret. Klostergården er uden tvivl den smukkeste, her bliver man modtaget af kvinder i sorte kapper, som "tvinger" en til at poser foran de blå/hvide billedfliser, hvor de derfra udvælger det bedste billede og forsøger at sælge det til dig i en fin lille bog, med billeder af Porto, lidt baggrundshistorie og en cd med Fados musik, normalt gider jeg ikke den slags, men eftersom Javier og jeg sjældent tager gode billeder sammen, og dette var nogenlunde vellukket, smed jeg de 10 euro og tog min turistmappe under armen.







Dernæst gik vi på jagt efter Santa Clara klosteret, som kan være en smule svært at finde. Desværre må man ikke tage billeder derinde, men det er bygget i 1400 tallet og eftersom klosteret tjente mange penge på portvins handel, er klosteret noget så smukt med barok træværk der er belagt med bladguld.
Indgang til klosteret


Fra klosteret er der ikke langt til broen "Ponte Luís I! som er bygget af samme mand, der skabte Effietårnet, hvilket tydeligt kan ses på arkitekturen. Broen forbinder Porto og Vila Nova de Gaia på den anden side af floden Rio Doura. Man kan vælge at gå over broen eller tage metroen, for en som mig med højdeskræk, er begge dele en udfordring, men udsigten derfra er så smuk.  





Når du kommer over på den anden side, kan du enten vælge at gå hele vejen ned til floden og de mange parkhuse, hvor portvinen holder til, eller du kan bide tænderne sammen og benytte hejsebanen "Guindais" turen tager ca. 5 min og jeg indedrømmer gerne, at det føltes som 5 timer. Jeg var latterlig bange, min mand har i alt hemmelighed filmet mig under "rejsen" og jeg lyder som om jorden skal til at gå under, men han ville så gerne prøve det og jeg indgik et kompromis, lider du meget af højdeskræk, vil jeg ikke anbefale dette.
Men efter 5 min. i rent helvede nåede mine fødder endnu en gang jorden og det var tid til frokost. Vi spiste primært tapas på denne tur. Det gjorde vi også denne dag, i et gammelt stenhus, hvor der ikke kom meget lys ind, men som havde så meget atmosfære; "Taberninha Do Manel"

Vi er storelsker af portvin og havde håbet på lidt flere muligheder for at smage på de forskellige portvinhuses vine, men desværre var der ikke mange ledige tider på engelsk, men vi var heldige at få en rundvisning med prøvesmagning hos Cálem, et mærke som der også sælges en del af her i Danmark. Rundturen tager mellem 20-30 min. Derefter er der lidt prøvesmagning og mulighed for, at købe lidt forskelligt med hjem

Når du befinder dig på denne side er bredden, kan du også nyde Porto fra sin absolut smukkeste side




Man kan sagtens tilbringe mere tid på denne side af floden, der er hyggelige spisesteder, går man 20 min. ved jeg man kan komme ud til en lille vingård, hvor udsigten over byen skulle være fantastisk, eller man kan også blot lade sig fare vild i de små gader som vi gjorde inden vi denne gang, gik over broen - på den nederste del- tilbage.












Inden solen gik ned, nåede vi forbi St. Francis Monument Church som er en gotisk perle. Kirken er fuldstændig vanvittig med alle de træudskæringer dækket af 200 kilo blad guld, det er så overvældende et syn. Der er knyttet et museum og katakomber til kirken







Om aftenen spiste vi - surprise- tapas igen, denne gang på "Tapas na Boca" som var vildt lækkert, I dette område hvor resturanten ligger, finder man også en masse hyggelige bar.

Porto - dag 4. nytårsaften

Denne dag skulle være ren afslapning, så vi besluttede at nyde varmen og det skønne vejr mest muligt. Vi tog et tog ud til stranden, tog omkring 20 min. og tilbragte dagen ved Praia De Miramar, hvor der ved standen, ved klipperne lå et lille kapel dateret fra 1600 tallet. Havet var så smukt, der var ret mennesketomt, så stranden var ret så øde. Vi sad længe, blot i sandet og så på bølgerne og lyttede til vandet. Gik op til kapellet hvor man kunne sidde på klipperne og se havet slå op mod en. Timerne fløj afsted og igen af os ønskede at vende snuden hjem ad...
Der lå en lækker restaurant lige ved standen, hvor vi spiste frokost mens vi nød den ret så finde udsigt








Nytårs aften blev holdt på "Frida" en mexicansk restaurant, som var indrettet i Frida Kahlos ånd. Der var derudover pyntet fint op til nytår, man fik masker og hatte hvis man ønskede det. Vi spiste deres lækre nytårs menu og drak os igennem deres ret så lækre udvalg af Margarithas. Da klokken nåede midnat befandt vi os på rådhuspladsen og derefter var det på hovedet hjem i seng, eftersom vi skulle rejse hjem tidligt.








Næste morgen sagde vi farvel til denne smukke by. Vi vender uden tvivl tilbage. Der var nogle få ting som vi gerne ville have set som vi ikke nåede da vi valgte at holde en lidt mere "stille" ferie, hvor der også var tid til at sove lidt længe, sidde lidt ekstra på en bænk og kigge på mennesker og tilbringe en hel dag ved stranden, men så når vi det næste gang.
Porto er så smuk, vejret var smukt og varmt. (17 grader) gaderne var stejle og snævre, maden var lækker og portvinen i særklasse. Menneskene var søde, imødekomme og sutrolig hjælpsomme. Byen bød både på smuk artiktetur, spændende historie og smakke naturlige omgivelser.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar