onsdag den 12. juli 2017

München, Dachau, Nürnberg og Füssen



Min mand og jeg har i mange år gerne ville besøge Systyskland, særligt med henblik på, at se Nürnberg og Neuschwanstein.
Vi fløj afsted torsdag den 16. marts om aften og ankom ret sent til byen, vi havde derfor valgt at bo relativt tæt på hovedbanegården, hvilket er praktisk når man kommer fra lufthavnen, da der går et direkte tog, samt være tæt på biludlejningen næste dag. Vi boede på Augusten Hotel Munchen – kan anbefales.


Fredag startede med at afhentning af udlejnings bil på hovedbanen, relativt nemt, købe forsyninger og kørte mod Dachau. Det tager en lille time at komme dertil, denne lille tyske by, som har så grum en historie i forbindelse med 2. verdenskrig. Dachau koncentrationslejre blev den første statslige kz lejer under det nazistiske styrer. Det var her planerne for de mange kommende kz lejrer blev dannet. Dachau omtales fx som ”mønsterlejer” og det var her mange kommende SS – kommandanter blev uddannet.
Omkring 200.000 fanger har været i Dachau – de første som ankom til lejeren var politiske modstander til nazistpartiet, senere flugte; jøder, homoseksuelle sigøjner, modstands folk mm. Lejere opererede som en slags hovedlejer, og ”lejede” fangerne ud som arbejdskraft til mindre, omliggende industrifabrikker.
Den 29. april 1945 overgav SS vagterne i lejren sig til de amerikanske soldater fra den 7 arme og lejrens fanger blev befriet. De officielle drabstal fra lejeren er over 30.000 dog mener man, at tallet ikke er korekt, og det er langt større.
Lejren minder meget om de mange andre koncentrationslejre som Javier og jeg har besøgt. De er opbygget efter mange af de samme principper - dog er ingen af de originale barakker som fangerne boede i længere tilstede, som de fx er i Auschwitz  - man der er optegninger af hvor de har stået ligesom der er i fx Sachsenhausen udenfor Berlin. Deres krematorier er velbevaret, med ”venterummet” ind til de falske baderum, der er rekonstruktion af gasovnene som alt sammen er med til, at give de besøgende et lille indblik i de umenneskeligheder der har været fundet sted.
Der er som en del af museet på området, lavet rekonstruktioner af nogle sovesale og toiletter, som også var lavet under krigen som propaganda til omverdenen, for at illustrerer de ”gode” forhold som fangerne i denne lejer levede under.
Man kan ikke undgå at blive følelsesmæssigt berørt når man besøger historiske steder som dette. Det hviler en stemning over stedet som ikke kan beskrives, men som skal opleves. Jeg mener personligt, at det er så vigtigt, at vi bliver ved med, at besøge disse steder, læser historierne, viser respekt. Jeg oplevede til stor glæde, at der var mange skoleklasser og bedsteforældre med deres børnebørn derude, det viser at historien gives videre, at vi giver den næste generation en forståelse af, at vi er historieskabende såvel som historieskabte og at historien vil gentage sig selv hvis vi ikke personligt lader os informere og tager stilling.















Efter Dachau kørte vi videre til Nürnberg. Det tager ca. 2 timer.
Nürnberg er en smuk, gammel middelalderby med historiske huse og brostensbelagte gader. Det var dog også her, at nazismen blomstrede efter 1. verdenskrig og hvor Nazistpartiet holdt sine årlige Reichsparteitage. Derudover var det her ”Nürnberg-lovene” fra 1935 blev underskrevet, som var startskuddet til det folkedrab der senere skulle finde sted under 2. verdenskrig. Sidst, men ikke mindst, var det på en måde også her, 2. verdenskrig sluttede, hvor man forsøgte at kæmpe for en smule retfærdighed via Nürnbergprocessen. Så en historisk by, som man som historieinteresserede, ikke kan komme udenom.

Vi startede med at se ”Reichsparteitaggelände” hvor vi gik rundt om Kongreshalle, der tydeligvis er stærkt inspireret af Colosseum. en fuldstændig fantastisk smuk arkitektonisk bygning, der vidner om den galskab Hitler og Albert Speer havde for det 3. rige. Bygningen kan ikke undgå at blive lagt mærke til, men man forsøger ikke at gøre alt for meget opmærksom de forskellige bygninger. Det repræsenterer en tid i historien, som man forsøger at leve med, og som man nok ikke ønsker at reklamere for. I dag er stedet et af de største museer omhandlende nazismen og dens grusomheder.




Vi gik også forbi Luitpoldareaen som i dag bruges som mindesmærke om de faldne i 1. og 2. verdenskrig.







 Til sidst kørte vi til Zeppelintribunen, stedet som er så veldokumenteret for Hitlers store nazistævner i 20erne / 30erne med deres fakkeltog og troskabsed. Men i dag er der ikke meget tilbage af det imponerende bygningsværk. Amerikanerne bombede svastikategnet da de befriede byen og i 1967 fjernede bystyret i byen en stor del af bygningen.
Det er i stort forfald, man har vel ikke haft et nemt ved at bruge penge på at bevare så stort et nazi monument. Derfor var det også en mærkelig fornemmelse at stå der. Det repræsentere en smertefuld tid i Tysklands historie, men det er en del af deres historie immervæk, derfor skal det også bevares, bruges, bruges så historien ikke gentager sig selv.







Herefter kørte vi ind til selve den gamle bydel. Gik rundt i de fine gader. Det er tydeligt, at det er en genopbygget by. Den er et mix af gamle huse fra Middelalderen, rekonstrueret bygninger og kirker og helt nye, moderne huse. Der er bindingsværkshuse, kanal der gået gennem byen og smukke brostensbelagte gader. Vi var forbi Hauptmarket, et torv med blomster, madboder og håndværk og torvet hvor b.la. Frauenkirche ligger. Oppe for enden af den stejle gade ligger Burg – boghøjen, med Kaiserburg, som man kan se, næsten hvor end man står i byen. Udsigten der oppefra ud over byens rødetage og kirkespir er turen værd. Vi gik en tur rundt langs floden Pegnitz og kiggede på de smukke huse og fine butikker inden vi vendte snuden mod München. Vi kunne uden tvivl have brugte langt flere timer i byen, men det giver blot grund til, at komme tilbage end anden gang.


















Da vi nåede tilbage til München var klokken mange, så vi fandt et spisested i nærheden af hotellet ”Taste my burgers”  og skyndte os i seng – skulle tidligt op næste morgen og på endnu en lang kørertur.
Lørdag den 18. marts kørte vi tidligt ud af byen og mod Füssen. Det tager lidt under 2 timer og er en smuk tur. Man kunne også have valgt at kører af de lidt mindre tyske landeveje og det havde været en endnu smukkere oplevelse, det havde vi dog ikke tid til. Men man kører af de små snoede landeveje, hvor de sydtyske huse ligger på række og pludselig kommer alperne til syne med den smukke sne på toppen og det idylliske landskab forneden. Det var nærmest som at være en del af ”sound of music”. Det var en natur jeg aldrig før har set og derfor vækkede det også min store begejstring og barnlige glæde.




Vi kørte mod slottet Neuschwanstein, som har været på min top 10 liste over steder jeg ønskede at se i mange år. Man kan parkere for enden af slottet og vælge at tage en bus op af bjerget eller selv gå op af bjerget. Man kan kun komme ind og se slottet på en guidet tur, man må ikke gå rundt på egen hånd. Det er lidt en skam, for man når ikke at se alt det man ønsker sig i de rum man bliver taget igennem og det er heller ikke tilladt at tage billeder inde på selve slottet. Rundturen tager ca. 30 min og man kommer igennem de rum som er færdige inden den haltossede kong Ludwig måtte flytte fra slottet og senere blev fundet død. Men det er så magisk indenfor, så gennemført.
Vi besluttede selv at gå op af bjerget, da vi var i god tid og gerne ville se den smukke natur på vejen der op. Slottet ligger højt og med den smukkeste dal forneden og er uden tvivl det bedste eksempel på et ægte eventyrslot. Området omkring slottet er fantastisk, man skal uden tvivl gå op til Marien Brücke hvorfra udsigten til slottet er ubeskrivelig.








Man kan vælge at tage en bus ned af bjerget, dog valgte vi at tage naturstien ned, det tager ca. 30. – 40 min. Det var planen, at vi skulle rundt og se lidt af byen Füssen bagefter, desværre var vejret ikke til en slentre tur, så vi nøjes med at se det smukke vandfald inden vi igen kørte mod München hvor udlejnings bilen skulle afleveres.




Vi havde endnu ikke været rundt og se selve München, så denne aften gik vi rundt i de smukke gader omkring rådhuset, spiste weinersnitzel og drak kolde fadøl.
Næste dag blev brugt på Munchen by, var på Viktualienmarket  -super hyggeligt marked, hvor der er alt hvad madhjertet kan begære.




Jeg vil klart anbefale Residenz:




 Ludwig Maxilillian universitet hvor Sophie Scholl gik i skole inden hun meldte sig ind i modstandsbevægelsen.




Ellers gå i de smukke gader, se de smukke kirker, den engelske have når det er sommer, mm.









Om aften var vi til koncert med ”Car seat headrest”, som havde været hovedformålet med vores tur.

Jeg er ret vild med München, det er en smuk by. Historisk spændende, smukke gader, gode spise steder og oplagte ture omkring om byen. Der var meget jeg gerne ville have nået at se, men det kunne ikke lade sig gøre med så få dage – men vi vender tilbage, skal se byen i lidt bedre vejr. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar