fredag den 14. juli 2017

Toulouse



Javier og jeg ville gerne i vores storebededagsferie, til en by som ikke var alt for stor, hvor der ikke var utallige seværdigheder som vi skulle halse afsted for at nå at se, men hvor der var god mad, smukke gader man kunne slentre ture i og en spændende historie. Vi ville gerne til Frankrig, derfor faldt valget på Toulouse.

Vi ankom sent torsdag aften og som vi har for vane når vi ankommer sent og blot gerne vil skynder os til vores hotel, havde vi booket en bil til at komme og hente os i lufthavnen. Det er så nemt, der er ingen stress, man kommer hurtigt til hotellet og når man skal hjem igen, skal man ikke stresse på vej til lufthavnen, man bliver kørt fra A til B og spare en masse tid. Det kostede ca. 500 kr. for begge veje, det er godt givet ud.

Vi skulle bo på hotel Albert 1er  - et fantastisk centralt hotel, kan klart anbefales.

Fredag var vores første dag i byen – vi havde ikke besluttet os for noget fast, men ville blot fælge gaderne og se hvor de førte os hen.  






Først kom vi forbi den smukke kirke, Saint Sernin Basilika som blev bygget i 100-1200 tallet og som er den største romanske kirke i vesten – den er en vigtig del af pilgrimruten Santiago de Compostela.




Herfra går man af de lidt mindre gader til man når ned til kanalen La Garonne, der ligger cafeer og spisesteder på pladsen Place St. Pierre, hvor man også kan finde små bænke i skyggen under træerne og Port St. Pierre som kan fører en over til den anden side af kanalen. Vi gik langs kanalen og kiggede på de smukke huse og den flotte udsigt langs vandet til vi kom til Notre-Dame de la Daurade. Kirken virker ikke af meget udefra, den ligger lidt tilfældig og er ikke oplistet i mange guides, men man skal gøre sig selv den tjeneste at gå indenfor, den er fantastisk smuk. Kirken var næsten tom da vi var der, så man kunne nyde arkitekturen, malerierne og ”det sorte madonna rum” i fred.



Hernæst var det tid til frokost, Javier havde fået lov at bestemme, så det blev ”Fil a la une Burgers ved Port Neuf.









Herefter var vi landet i latinerkvarteret  - Saint Etienne - som har smukke bygninger, snoede sidegader og spændende butikker. V kiggede ind i Hotel d´Assezats gård , som er dette fantastisk renæssancepalads fra 1600 tallet, og som ikke er et hotel, men derimod et privatejet kunstmuseum. 



Vi besøgte endnu en kirke, Saint Etienne katedral, som ligger ud til en smuk plads og med en lille park ved siden af. Igen ser kirken ikke ud af meget udefra, men den overrasker når man træder indenfor. Det er et mix af arkitektoniske stilarter eftersom kirken er bygget over 500 år fra 1300-1800tallet. 








Overfor ligger kirken den lille cafe Richard som serverede fanatisk kaffe.  Vi bevægede os derfra videre rundt i latinerkvarteret, der ligger mange fine antikvitetshandler, sæbeforretninger, butikker med håndværk som lokale laver mm. 







Vi gik b.la. fra kirken ned ad Ru Fermat og kom til sidst til parken Jardin Royal som er en smuk, lille, grøn oase i byen med springvand i midten, bænke under træerne hvor folk sad og læste. Ikke langt derfra ligger den botaniske have Jardin des plantes.



Derfra gik vi af Allees Francois Verdien til vi kom til Monument aux Morts, en triumfbue som ære de faldende soldater under 1. verdenskrig.








Derfra gik vi videre til Place Georg, en lille plads med en grøn oase i midten, og med cafeer rundt langs siderne.
Om aften spiste vi ikke så langt fra hotellet, vi valgte ”meet the meat” ret så lækker – men en god ide at bestille bord.
Inden vi gik tilbage til hotellet, log vi lige en omvej forbi Place Du Capitole, som er smukt oplyst om aften.


Lørdag startede stille ud. Brugte morgen på at side på en lille cafe, med kaffe og croissanter, tog os den tid vi ville, læste i medbragte bøger, kiggede på mennesker indtil vi følte vi var klar til dagens planer.
Dagens første stop var loppemarked ved St – Aubin kirken. Et mellemstort marked, som havde lidt af det hele. En del skrammel, men også LPér, lamper, vintagemøbler og tøj. Normalt ligger marked ved Saint Sernin Basilika, men eftersom de var ved at renoverer pladen udenfor, var det imidlertid flyttet. Området er ellers ikke et man ville tænke at besøge i Toulouse, det virkede mere lokalt og var derfor i sig selv en hyggelig oplevelse.
Vi gik derefter til Place Capitole  - denne store plads foran rådhuset med cafeer og restauranter langs siderne, nogle af dem er rene turistfælder, andre har Michelin stjerner, så der er noget for en hver. 




Efter frokosten var næste stop noget af det som havde været på min must liste, nemlig det smukke Des Jacobines kloster som blev grundlagt i 1200 tallet af Saint Dominique. Der er en fantastisk smuk sen – gotisk kirke med 7 store søjler der bærer hvælvingen  - nærmest formet som en palmekrone. Lyset i kirken er fantastisk, de sydvendt mosaikruder lader solens lys slippe ind  og giver dette smukke lys gennem kirken. Det som jeg nød mest var den fine klosterhave med buegangene og de små kapeller langs siderne med fresker – der brugte vi mest tid. En stille oase.










Resten af eftermiddagen brugte vi blot på at gå rundt i de hyggelige gader, med de smukke, farverige huse til det var tid til aftensmad, som vi spiste på Place Georg, en hyggelig rund plads med store træer som er med til at danne en rolig og hyggelig atmosfære. Der er mange spisesteder under træerne. Toulouse er kendt for deres tilbedring af and – så det var valget for denne aften, vild lækkert med solbær – rødvinssovs.

Søndag var vores sidste dag – byen er langsom om at vågne, så de første timer brugt vi med iskaffe i hånden ved at gå rundt i de næsten mennesketomme gader indtil Les Augustins klosteret åbnede. 








Det er et tidligere kloster som nu er omdannet til kunstmuseum. Der er også en fin klostergård med søjlerækker og buegange omkring haven som er noget så fin og gør besøget værd. Kunstmuseet indeholder originale kapitæler fra starten af 1100 tallet hvor temaerne der er hugget og slebet ind i sandsten er historier fra Biblen. Derudover er det fine malerier og mesterlige skulpturer, den fineste af dem er Nostre Dame de Grasse – jomfruen med barnet fra 1600 tallet, som er et symbol for museet og for byen.







Resten af eftermiddagen blev brugt på at sidde ved kanalen, suge den sidste del af solen til os inden vi skulle hjem.

Jeg er vild med Frankrig, Paris er i sig selv en fantastisk smuk by, det er det ingen tvivl om, en by man aldrig bliver færdig med, men jeg må indrømme jeg næsten fortrækker de lidt mindre byer sm Lyon og Toulouse, både fordi man kommer automatisk ned i gear, det virker mere lokalt, der er færre turister og derfor mærker man kulturen nemmere.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar